« Alting bliver afsløret Filippinsk science fiction »

Virker evalueringer?

Tags: Kvalitet

Jeg har tidligere fortalt, at jeg skulle til foredrag om evalueringer. Det var jeg så i tirsdags, og jeg kom da hjem med nogle interessante tanker.

What gets measured, gets done. På godt og ondt. Hvis man måler på det, er man også sikker på at få det man måler på. Men der er også en stor risiko for, at man ikke får andet.

Når man evaluerer, hvad er det så man sigter efter? Mindre kriminalitet? Eller en større tryghedsfølelse? Og nej, de to ting er ikke nødvendigvis det samme.

Hvad får vi ud af al den her evaluering? Tilsyneladende bl.a. et antal paradokser.

  • selv-ledelse OG centralisering
  • frihed OG standardisering
  • værdiledelse OG mÃ¥lstyring
  • integritet & etik OG krav om politisk tilpasning

Evalueringen går så tæt på den enkelte, at man får en dobbelt rolle ift. sig selv. Jeg er både mig - og noget jeg skal styre, og investere i.

Kan vi gøre noget imod evalueringen, hvis vi ikke synes den virker? Kræve evalueringsfrie zoner? Være civilt ulydelige, og ikke udfylde alle skemaerne? Eller måske afvente, at sådan en bølge gør det, bølger historisk set altid har gjort: går i den modsatte retning en dag?

Sidste tanke: foredraget var meget professionelt, omend nogle af powerpoint siderne havde meget små bogstaver. Tankevækkende. Og det er jo præcis sådan det skal være.

Skabt: 21. november, 2008 - Sidst ændret: 21. november, 2008 - Kommentarer (0)