« Paradis i Alperne | Er det nu ogsÃ¥ givet? » |
Interessante foredrag
Jeg har siddet og bladret i kursus-kataloger, og er endt med at tilmelde mig disse to kurser - måske er du også interesseret?
50004 Amerikansk skæbnevalg
Den 4. november går amerikanerne til præsident- og kongresvalg. For første gang i mange år er det nye folk, der skal placeres på både præsident- og vicepræsidentposterne og sandsynligheden for, at flertallet skifter i kongressens to kamre, er stor. Resultatet kan blive afgørende for den kurs, USA vil følge i både udenrigs- og indenrigspolitikken i mange år fremover.
USA-kenderen, forfatteren og journalisten Frank Esmann har fulgt valget og giver et bud på både resultat og konsekvenser.
Uanset om vi vil eller ej, så har amerikansk politik store konsekvenser for os. Også for os, der gerne vil leve et velfungerende liv. Emnet interesserer mig, så nu vil jeg lidt dybere.
50036 Selvmål - det evaluerede liv
Livet skal leves effektivt og ansvarligt. Vi fører regnskab og måler kvalitet som aldrig før. Fra politik og sygepleje til familieliv og folkeskole styres livet efter moderne managementmetoder. Vi er udnævnt til direktører i eget liv. Intet overlades til tilfældigheder, personlig smag eller andet menneskeligt kaos, og alt for mange af os oplever tidspres og stress. Karen Lisa Salamon giver stof til eftertanke, når hun viser, hvordan vi har vænnet os til at tænke på os selv og hinanden som investeringer, der skal styres og forvaltes effektivt for at skabe overskud og udvikling på den personlige bundlinje. Hør hendes skræmmende klare fortælling om den danske dagligdag, hvor vi administrerer hinanden med smileys og strenge tidsmålinger, og hvor alt, der ikke kan sættes på regnskab, evalueres og rationaliseres, er værdiløst.
Hvis man evaluerer for meget, forsvinder det gode liv så mellem fingrene på en? Interessant problematik.
Skabt: 10. august, 2008 - Sidst ændret: 10. august, 2008 - Kommentarer (0)