Paradis i Alperne

Tags: Anmeldelse Bog Børn og unge Filosofi John Christopher Science fiction

Anmeldelse af De hvide bjerge af John Christopher fra 1967, på dansk 1975.

Nogle gange kan det være skægt at gå tilbage til en bog, man har læst mange år tidligere, og se om indtrykket bliver det samme igen. Den her bog læste jeg mere end en gang da jeg var i målgruppen (børn/unge), og hovedtrækkene kunne jeg stadig huske, inden jeg genlæste den fornylig. Så det spændende var jo, om jeg ville kunne lide den den her gang også.

Skitse: hovedpersonen Will beskriver venskabet med den et år ældre Jack. Jack er snart voksen, og skal i den anledning indvies. Vi hører om, at det er tabu at tale om indvielse. At indvielsen er en helligdag. At man får en hjelm på ved indvielsen. At indvielsen kan gå galt (så bliver man en omstrejfer). Og at Jack er forandret efter indvielsen. Vi hører også om de tripeder, der vandrer rundt i landskabet, og foretager selve indvielsen. Og får en fornemmelse af, at fortiden var meget værre end nutiden.

Er det science fiction? Bestemt. Tripederne hersker over menneskene, og selvom vi ikke får en god forklaring på hvordan det kan lade sig gøre, er der en stærk fornemmelse af, at deres herredømme er baseret på teknik, og at hvis man leder længe nok kan man finde en videnskabelig forklaring. Herredømmet er også så absolut, at der ikke findes noget tilsvarende i virkeligheden. Der er noget, de kan med de hjelme der - styre folk, aflytte folk, et eller andet. På den anden side hører vi dog også, at tripederne ikke er almægtige.

Er det godt? Jeg blev lidt overrasket over, at jeg blev grebet af historien igen. Langt de fleste af detaljerne kunne jeg jo ikke huske, så jeg var da spændt på hvordan det ville gå. Hvad er det der foregår? Hvad er det med hjelme og tripeder? Og hvorfor bor folk i landsbyer, og hvorfor bliver fortiden regnet for ond?

Jeg finder det interessant, at der er noget med børn/voksne her (indvielsen finder sted når man bliver voksen, og ændrer en så meget, at Will regner alle voksne for fjender). Noget af Wills rejse er også, at han må bløde lidt, for rigtig at undslippe fra tripederne - jeg kan høre ekkoet af manddomsprøver her. Der er sågar en lille filosofisk detajle: de voksne har tilsyneladende ikke nogen fri vilje. Der er i øvrigt også noget med mænd/kvinder (fx er det som regel mænd, der bliver omstrejfere - måske fordi de gør modstand under indvielsen).

Jeg er ikke helt glad ved at skulle tro på, at Will er et barn. Der er nogle af replikkerne, jeg har svært ved at sluge.

... selv om jeg normalt var ret snakkesalig og rapkæftet. (s. 13)

Men for os børn sneglede tiden sig af sted. (s. 18)

... man kommer ikke over sådan et fjendskab på et par dage ... (s. 52)

... spillede modet nogen rolle, hvis der ikke var en fri tanke og vilje til at dirigere det? (s. 102)

Beskriver man sig selv som rapkæftet? Tænker en, der er et år fra at være voksen på sig selv som barn? (Er man netop ikke klar til at lægge afstand til de små unger, der er omkring en?) Hvorfra kommer erfaringerne med hvor hurtigt fjendskab kan lægge sig? (Hvis man overhovedet taler om fjendskab.) Og hvilke børn taler om fri vilje? (Jeg er i 40'erne, og det er først fornylig jeg er begyndt at forholde mig til den slags.)

Undervejs i bogen bliver der lagt flere spor ud, så vi kan være spændte på at høre mere. Der er frie mænd uden hjelme oppe i de hvide bjerge (Alperne?) - gad vide hvordan de er undsluppet hjelmene? Og hvad slags samfund har de? Nogle mennesker bliver udvalgt til at tjene tripederne direkte - gad vide hvad de oplever?

Bogen er konstrueret, så vi med passende mellemrum hører lidt om fortiden. A la: gad vide hvad den her dims blev brugt til for 100 år siden? For at få det til at hænge sammen, render Will på en Klog Dreng, der kan komme med gæt på hvad der foregår.

Bogen slutter lidt brat efter min mening. Som om man både skal afslutte, hvad bogen klart nok har startet, og lægge op til næste bind. Det kunne godt have været gjort mere elegant.

Skabt: 1. august, 2008 - Sidst ændret: 13. maj, 2009 - Kommentarer (0)