Pas på rummet

Tags: Anmeldelse Bog Filosofi Peter Nilson Religion Science fiction

Anmeldelse af Rymdväktaren, af Peter Nilson.

Skitse: "I klostret Klaradal, i en hög byggnad på västra sidan om klostergården, står en superkvantdator som munkarna kallar Angelica." (Romanens 1. linje.) Klaradal ligger på Månen, og munkene er beskæftiget med at mindes de, der døde i rummet, og prøve at finde vejen til Paradis. Lorentzen er der nu af sine egne årsager.

Er det science fiction? Gud fylder meget, men vist aldrig mere, end at det "kun" er karakterernes tro på Gud, der refereres. Det overlades stadig til læseren at tro eller lade være. Og resten kan man heller ikke klage over. Super-computere, rumskibe, store videnskabelige opdagelser, ja, ja, vi har rigeligt.

Temaer: 2 historier bliver blandet sammen: den om Lorentzens ungdom (den gang blev han bare kaldt Danny, selvom han hedder Peter), og den om Lorentzens alderdom, hvor han går og klør Angelica bag ørerne. Vi hører lidt fra den ene og lidt fra den anden, og på et tidspunkt begynder de at ligne hinanden, og det er der måske en årsag til. -- Dengang kom Danny sammen med Ninni (der i virkeligheden hedder Diana -- giver dog en slags mening), og de var videnskabelige genier. "[Romaner] var aldrig lika fantasifulla och komplicerada som verkligheten [...] Vetenskapen är ju människans största äventyr [...]" Computere brød sammen, og mennesker opdagede Ting, De Ikke Burde Vide. En overgang fylder det meget, at Ninni ikke kender sin far, men han forsvinder ligesom ud i kulissen på et tidspunkt. Hey, og Danny og Ninna boede i København noget tid! -- Romanen får stillet en del af de store spørgsmål. Fx, hvorfor er vi så interesseret i information, er det virkelig det vigtigste at opnå? -- Ting, Man Ikke Bør Vide kan få mennesker til at føle sig småbitte og hjælpeløse, og ret dumme. Den tilstand svæver Danny og vennerne rundt i noget af tiden. Det gør jeg også som læser, fordi jeg konstant spørger om hvad der foregår. Svaret er tildels endeløse beskrivelser. -- Den globale opvarmning kører for fuld skrue, og havene stiger osv. Civilisationen styrer mod undergang. -- Når man gør Ting, Man Ikke Burde risikerer man også, at computere går ned, og at nogen smider asteroider efter Jorden. Så civilisationen som vi kender den går under ret tit ... -- Som sagt spiller Gud noget af en rolle. Han bliver i hvert fald nævnt hele tiden. Kan man med en stor computer og en genial matematiker bevise Guds eksistens? Måske ligefrem kontakte Ham? Og hvordan går det lige til, at videnskab simpelthen bliver erstattet med teologi?

Er det godt? Well. Angiveligt er Danny og Ninni kærester, men de gør ikke ret meget andet end at føre lange, videnskabelige diskussioner, så jeg kan ikke mærke kæresteheden. Jeg kan heller ikke mærke, hvorfor Gud hele tiden skal ind i diskussionen. En smuk ligning eller et dejligt stykke musik minder alle om Gud, men vi hører aldrig, at de i øvrigt er specielt religiøse. Og så er det irriterende hele tiden at jagte meningen med bogen. Specielt når den ikke er der, men først i bind 2! Øv! Det ville jeg godt have vidst fra starten. Når det så er sagt, så har jeg diskuteret med bogen hele vejen igennem, men på den anden side ikke kunnet lade være med at læse videre. Så noget er der jo her ...

Note: Jeg opdagede bogen via Svensk Fantastisk Litteratur i Sverige.

Skabt: 28. december, 2009 - Sidst ændret: 28. december, 2009 - Kommentarer (0)