Hvordan kålen fik sin farve

Tags: Eventyr Mine tekster Novelle

En mand gik gennem sin have. Først stødte han på en kål, der var pjusket og dusket. "Du er en god julekål," sagde manden. "Vi kan bruge dig 1. juledag, sammen med flæsk, sennep og brune kartofler." Og kålen rankede sig stolt.
     SÃ¥ gik manden videre, og stødte pÃ¥ et rundt kÃ¥lhoved. "Hm," sagde han. "Du er en vældig rar kÃ¥l. Du kan bruges i suppe, og i irsk stuvning, og i Sønderjylland bruger de dig i gammeldags kÃ¥l til jul. Men her kan vi ikke bruge dig lige nu." Og kÃ¥len blev hvid i hovedet ved tanken om at skulle til Sønderjylland, og siden blev den altid kaldt hvidkÃ¥l. Men den første kÃ¥l rankede sig endnu mere stolt. Den kunne bruges første juledag!
     Manden gik hurtigt forbi bedene med blomkÃ¥l, savoykÃ¥l, spidskÃ¥l og kinakÃ¥l. Der var ikke nogle af dem, han kunne bruge lige nu. Nej, han var ude efter noget helt specielt. Noget der kunne passe sammen med sprød svær og fedt, og med julehjerter, nisser og guirlander. Og mens han ledte rankede den første kÃ¥l sig endnu mere. Den var den bedste kÃ¥l i hele haven! En dag ville folk synge sange til dens pris.
     Endelig nÃ¥ede manden til endnu et kÃ¥lhoved. Nu lyste han op. "Du er lige hvad jeg har ledt efter," sagde han. "Du er vældig behagelig rÃ¥ og med appelsin om sommeren. Men her til jul snitter vi dig, og serverer dig med anden juleaften." KÃ¥len blev helt rød i hovedet ved tanken om at den blev udvalgt til selve julemiddagen, og siden blev den altid kaldt rødkÃ¥l. Og manden snittede hovedet af, og tog det med ind.
     Men den første kÃ¥l faldt sammen, og var vred pÃ¥ rødkÃ¥len. Den skulle selv først til første juledag. Og den blev grøn af misundelse, og siden blev den altid kaldt grønkÃ¥l.

Historien er del af skriveøvelsen Et juleeventyr.

Skabt: 24. december, 2009 - Sidst ændret: 24. december, 2009 - Kommentarer (0)