OOAD, kapitel 4

Struktur - vi laver forbindelser mellem klasserne.

Slide 4.2 - den kommer vi tilbage til senere.

Inden slide 4.4:

På det mest abstrakte niveau kan vi spørge: Hvad er den begrebsmæssige struktur mellem to eller flere klasser? Her tilbydes der to typer strukturer:

• Generaliseringsstruktur, der beskriver en række klasser som specialtilfælde af en mere generel klasse.
• Klyngestruktur, der beskriver en samling af klasser, som er indbyrdes forbundne.

På det konkrete niveau kan vi tilsvarende spørge: Hvad er den specifikke sammenhæng mellem objekter? Der tilbydes her to andre typer af strukturer:

• Aggregeringsstruktur, der beskriver en relation mellem et objekt og de andre objekter, der udgør dets bestanddele.
• Associeringsstruktur, der beskriver en relation mellem to sideordnede objekter.

Slide 4.4

Person er i kursiv, fordi den ikke kan indeholde nogle objekter - en abstrakt klasse.

Generalisering: En struktur, hvor en generel klasse (superklassen) beskriver egenskaber og adfærdsmønster, som er fælles for et antal specielle klasser (subklasserne) og nedarves til disse.

En taxa er en personbil.

Slide 4.5

Klynge: En samling af klasser, som er indbyrdes forbundne.

Klasserne indenfor en klynge er som hovedregel forbundet indbyrdes med enten en generaliseringsstruktur eller en aggregeringsstruktur. Relationen mellem klasser fra forskellige klynger vil så som hovedregel være associeringsstrukturer.

Slide 4.6

Aggregering: En struktur, hvor et overordnet objekt (helheden) består af et antal underordnede objekter (delene).

En bil har en motor.

Motoren indgår i bilen.

Hver motor indeholder mellem to (2) og flere (*) cylindre.

Hver cylinder indgår i præcis én (1) motor.

Slide 4.7

Associering: En struktur, hvor et antal sideordnede objekter knyttes til hinanden.

Bilen er forbundet med en eller flere ejere.

Eksempel: Lad os kigge på blomster. Hvordan er de her ting struktureret?

• Blomst
• Blad
• Støvdrager
• Stængel
• Tulipan
• Rose
• Bi

Mellem slide 4.7 og 4.8

Find struktur

Det at lave strukturer kan afdække nye klasser. Fx. en generalisering af kunde og leverandør til forretningsforbindelse.

Generaliseringen skal give mening - overdriv ikke.

Hvis det er svært at afgøre hvilken klynge en klasse skal i, skal den have sin egen klynge.

Slide 4.11

Gnerelt er det vores erfaring, at de følgende tre spørgsmål på en simpel måde hjælper til at skelne mellem, hvornår der skal anvendes aggregerings- og associeringsstruktur:

• Kan objekterne eksistere uafhængigt af hinanden?
• Er objekterne sideordnede og ligestillede?
• Kan forbindelsen skifte til andre objekter af samme klasse?

Hvis der svares ja til mindst to af disse spørgsmål, bør en associeringsstruktur overvejes. Ellers bør en aggregeringsstruktur overvejes.

Opgave: Slide 4.13. Husk at ændre på hændelsestabellen hvis det er nødvendigt.

Mit eget forslag.

Kandidater:

Klassediagram: