« Rigtige venner | Kyllingeblod » |
Blod købes
Tags: Anmeldelse Biologi Fantasy Liz Williams Novelle Science fiction
Anmeldelse af "The blood thieves" af Liz Williams, læst i Interzone, oktober 2000 (nr. 160).
Skitse: Ejendomsmægleren Olaf er i gang med at sælge en bid af Island til et biotech-firma. Men grundens "ejer" (en kvindelig -- hm, hvad, afdød?) vil beholde sit "hus".
Er det science fiction? Der er snak om at biotech-firmaet vil tage DNA-prøver på samtlige islændinge, til gengæld for gratis medicin. Jeg synes jeg har hørt om sådan et projekt, men jeg er ikke klar over, om det faktisk har fundet sted i denne størrelsesorden. På den anden side er det måske irrelevant at gå så meget op i, når historien også indeholder folk, der måske er døde, og huse der ikke er der.
Temaer: Olaf går i gang med at prøve at løse kvindens problem, der nu også er blevet hans problem.
Er det godt? En stille og rolig historie, hvor det viser sig, at ikke-mennesker også kan have følelser. Ja, den kunne jeg egentlig godt lide.
Note: Liz Williams er aktuel fordi hun skal med til Imagicon 2 / Swecon 2009. Jeg læser op på nogle af hendes historier for at forberede mig på at se hende i virkeligheden.
Skabt: 12. oktober, 2009 - Sidst ændret: 12. oktober, 2009 - Kommentarer (0)