« Endnu smukkere Danmark | Et forfatterskab » |
I krig og spil gælder alle kneb
Tags: Anmeldelse Ikke-vold Novelle Paolo Bacigalupi Science fiction
Anmeldelse af "The gambler" (gratis) af Paolo Bacigalupi.
Skitse: Ongs far var en spiller. Han tog chancer, selv da det betød at sætte sig op mod New Lao Kingdom. Ongs mor valgte i stedet at lade Ong undslippe, så han kan havne i USA.
Er det science fiction? Nyhedsteknologien har udviklet sig endnu mere, end den har i dag, og dette er bærende for historien. Men ellers er det egentlig et godt spørgsmål. Jeg tror godt man kunne have fortalt denne historie i en realistisk ramme. Men der er måske en pointe, man ikke kunne have fået så godt igennem.
Temaer:
Ong kommer til at arbejde med nyheder. Malstrømmen
af nyheder, hvor det drejer sig om lige nu at være
det folk vil klikke på. Så hvad vælger man: det vigtige,
eller skandalen? Denne hektiske, forbundne verden af
tags og blogs bliver i øvrigt sammenlignet med
forholdene hjemme i Laos, hvor nyheder (altså de
nyheder man kunne stole på) kom i form af hviskende
naboer og familie-medlemmer.
Og samtidig har vi den tro, Ongs far havde på Thoreau,
og ikke-voldelige metoder. Ong kæmper på sin vis stadig
imod regimet i New Lao Kingdom, men altså uden våben.
Er pennen mægtigere end sværdet?
Er det godt? Tja. Al den smiden omkring med Thoreau blev ikke til helt så meget som jeg havde håbet på. Men ellers er den udmærket.
Novellen er nomineret til en Hugo.
Skabt: 8. juli, 2009 - Sidst ændret: 8. juli, 2009 - Kommentarer (0)