En dansker i Ægypten

Tags: Anmeldelse Bog Børn og unge Historie Peter Grove Religion

Anmeldelse af 4 bøger af Peter Grove.

Kongesønnerne.

Skitse: Prins Seth er 16 år, prinsesse Auset er 14, og prins Usir er 13. Usir leger med Japhet, selvom hans far bare er digeinspektør. Usir er bevidst om, at verden ikke er retfærdig.

Temaer: Auset skal være den næste dronning, men det skal afgøres, om hun skal giftes med Seth eller Usir -- eller med andre ord, hvem der skal være den næste konge. Usir bliver valgt, og Seth bliver lidt træt i ansigtet. Imidlertid er Auset glad for at blive gift med en mand, hun faktisk elsker. Det holder dog ikke. I sidste ende får Seth has på Usir -- men det gør ikke så meget, fordi så bliver Usir (Osiris) og Auset (Isis) bare guder i stedet. I mellemtiden har Usir med passende mellemrum været i livsfare. -- En af de store omvæltninger mens Usir er konge, er at hans folk (sumererne) er nødt til at flytte, og vælger at flytte til Ægypten.

Note: i de 3 næste bøger er der megen snak om guderne, deriblandt Osiris og Isis.

Den kongelige falk.

Skitse: Hetep er 17 år, og uddannet indenfor religion og skrivning. Han håber at blive kongelig skriver. Men så møder han en krokodille og en pige. Pigen bliver reddet, men prisen er, at krokodillen tygger på hans ene fod.

Temaer: Hetep får arbejde hos stenhuggeren Khat, en mand, der ofte oplever, at en gæst eller medarbejder dør. Her får han lejlighed at lave en falk, der siden havner hos kongen. -- Pigen, Sat-re, er datter af en guvernør. Måske var det kærlighed ved første blik, da krokodillen bragte dem sammen? I hvert fald får Sat-re meget heldigt falken at se en dag. Og da Hetep nu er blevet rig, er han et passende parti for hende, så de kan blive gift.

Nilgudens offer.

Skitse: Der er en spådom, der siger, at den nuværende konge, Shepseskaf, skal erstattes på tronen af Userkaf, storseerens søn. Kongen reagerer, ved at sende Hetep, nu en gammel mand med et 13-årigt barnebarn, pigen Nut. Hetep skal være med til at myrde Userkaf. Det lykkes dog ikke, da Heteps slave, Kwam, griber ind.

Temaer: Alle byder velkommen, at Userkaf skal overtage, fordi Shepseskaf piner folket. Deriblandt lærer Nut både Kwam og Userkaf at lære, og bliver forelsket i sidstnævnte. Undervejs er de begge i livsfare et par gange, bl.a. fordi Nut skal ofres til nilguden. Men alt går godt, og de får hinanden i enden.

Gravrøvernes dreng.

Skitse: En gammel, enøjet mand, en fyr uden næse, en neger og den 12-årige Intuf er gravrøvere på togt.

Temaer: Togtet lykkes sådan set: pludselig er Intuf i Userkafs grav. Men noget kommer på tværs. Intuf får med et idéen at blive lovlydig. Godt nok er det svært, fordi de fattige bliver udsultet af de rige. Men det lykkes ham, trods farer undervejs, at komme frem til et bedre liv.

Fælles temaer: Guderne fylder meget i alles bevidsthed, og i det daglige liv, omend nogen synes det hele bare er overtro. -- Til tider er der mange detaljer, fx hvordan man bruger et spejl og sminker sig. -- Vi har en alvidende fortæller, der siger "I det gamle Ægypten ...". Og så alligevel ikke helt. -- Der er meget fokus på klasse, skel, udslidte trælle, uretfærdighed osv. -- Af og til stopper historien helt, så der kan blive fortalt en anden historie.

Er det godt? Som regel var jeg spændt på slutningen, så noget er jo lykkedes. Jeg blev til gengæld lidt irriteret på al den snak om klasse osv. -- og så er løsningen på Heteps klasseproblem, at han bliver en rigmand! Detaljerne kunne godt virke lidt forstyrrende, ligesom teknikken med at indlægge en historie i historien distraherede lidt. Alt i alt finder jeg dem dog meget vellykkede. Og jeg kan godt forstå jeg stadig kunne huske den her serie, 30 år efter jeg læste den sidst.

Skabt: 15. april, 2009 - Sidst ændret: 15. april, 2009 - Kommentarer (0)