Ildpytten

Tags: Anmeldelse Bog Børn og unge John Christopher Science fiction

Anmeldelse af Ildhavet af John Christopher. Jeg har tidligere anmeldt bind 1 og 2 i samme serie, De hvide bjerge, og Dødens by.

Skitse: Will er efter udført mission tilbage mellem venner, og kan levere information om Byen. På basis af den nye viden lægger Rådet en plan, og Rådet indkalder til en konference, hvor Julius kan præsentere planen. Der er dog protester, primært fra Pierre, fordi Rådet ikke er demokratisk valgt. Planen er bl.a. at danne en masse nye modstandsgrupper, og alle skal afsted hvor for sig, for at starte den proces. I mellemtiden får vi at vide, at Will er dum: "Det bringer mig frem til den tredje grund til, at jeg gerne ville have I skulle høre Wills historie. Det er nemlig i det store og hele historien om en fiasko." (s. 16-17) Så Will skammer sig, og er aldrig tilfreds med sin egen indsats.

Er det science fiction? Den her historie kunne lige så godt have udspillet sig i et land, hvor magten er koncentreret på få personer, der dumt nok opholder sig meget tæt på hinanden, og hvor revolutionens succes afhænger af at nakke dem alle sammen på én gang. Så: ikke så meget. Men selvfølgelig er der aliens, fremmed teknologi osv.

Temaer:
Will deltager også i den nye mission, men har lidt tvivl hist og her. Er det okay at hverve drenge til modstandsbevægelsen - eller "stjæle" dem, som han kalder det? Er det okay at fange en Herre, for at foretage studier, inkl. forgiftning? Senere har Will også sine egne tanker om den fantastiske højteknologiske verden, menneskeheden nu kan genopbygge: havde det været bedre at holde fast i en mere primitiv verden? Er det godt, at besættelsen har påtvunget verden fred?
Selvom Will stadig kæmper med sin stolthed og utålmodighed, er det ikke så afgørende denne gang: han har ikke det primære ansvar.
Bogen dækker først hvervningen, og siden selve missionen mod Byerne. Et vigtigt element i missionen er, at Herrerne ikke kan forestille sig, at menneskene kan gøre modstand. Egentlig er det ikke meningen Will skal være med hele vejen igennem, men skæbnen griber ind.
Bogen slutter med at slå et slag for demokrati, fred og samarbejde. Og her skal du kippe med dit lille flag.

Er det godt? Jeg synes planen om at omstyrte Byerne er realistisk - og der skal noget til, eftersom Herrerne har holdt Jorden i et jerngreb i 100 år. Så den del fungerer fint. Jeg synes til gengæld ikke det er troværdigt, at Will skal være med i centrum hver gang. Og jeg finder Wills overvejelser alt for klaphammer-agtige stadigvæk. Demokrati! Er der nogen, der har misforstået det? Så selv om jeg er på bogens side, synes jeg ikke den er så elegant.

Skabt: 6. november, 2008 - Sidst ændret: 13. maj, 2009 - Kommentarer (0)