« Hvorfor rejser man i tiden? | Et spil med livsglæde » |
Flugten fra solsystemet
Tags: Anmeldelse Biologi Novelle Science fiction Stephen Baxter
Anmeldelse af Mayflower II, Stephen Baxter, læst i The mammoth book of best new SF 18 fra 2005.
Skitse: Først boede alle mennesker på jorden. Så fyldte de hele solsystemet, og 5000 af dem havnede i en lille koloni helt ude ved den yderste planet. Og så hoppede 200 af dem i et generationsskib, og satte kurs endnu længere væk. Rusel skulle egentlig slet ikke have været med på den tur, men det kommer han altså alligevel, og gang på gang bliver han hevet endnu dybere ind i projektet.
Er det science fiction? Generations skibe kombinerer jo noget velkendt (større eller mindre grupper af mennesker, der af en eller anden grund bliver isoleret fra alle andre) med noget nyt (isolationen er forårsaget af en meget lang rejse). I det her tilfælde er fokus ikke så meget på målet for rejsen, som på nødvendigheden af at overleve rejsen, så på den led kunne fortællingen godt have været noget andet end SF. På den anden side er en vigtig del af fortællingen de tekniske detaljer rejsen indebærer, og at man forresten kan observere tingenes udvikling over et meget langt tidsrum. Så jo, selvom det kan diskuteres, så synes jeg SF.
Er det godt? Det er anden gang jeg læser denne lange novelle, og jeg blev grebet af den igen. Jeg kunne huske noget af den, men heldigvis ikke det hele. Jeg vil anbefale den her fordi den er et studie i hvad disse lange tidsrum kan gøre ved folk. Jeg vil ikke her afsløre detaljerne. Men det er guf.
Skabt: 29. august, 2008 - Sidst ændret: 29. august, 2008 - Kommentarer (0)