« Niels Klim-prisen 2015, nomineringerne | De Nebula-nominerede noveller i 2016 » |
Amatka
Tags: Anmeldelse Bog Karin Tidbeck Science fiction
Anmeldelse af Amatka, af Karin Tidbeck.
Skitse: Vanja sidder i et usselt tog med sin usle rejsetaske. MÃ¥let er Amatka, og der tager man kun hen, hvis man ikke kan slippe.
Er det science fiction? I sidste ende når jeg frem til, at det her må foregå på en anden planet. Bl.a. bliver ordet koloni brugt, og der er ikke ret mange mennesker her. Så svaret er vist ja. Men det har et godt stænk weird også.
Temaer: Vanjas opgave er at finde ud af, hvilke hygiejneprodukter de bruger i Amatka. Kan det lade sig gøre at sælge nogle centralt producerede mærker, i stedet for de lokale? Opgaven er lidt dum, den er ikke specielt godt defineret, så Vanja må gætte sig frem. Det passer hende heller ikke så godt, at hun sådan skal gå rundt og snakke med en masse mennesker.
Stemningen er lidt som Sovjetunionen. Der er børnehuse. Et solidaritetslotteri. Generel dårlig stand af tingene og mangel. Og så er der en stemning af ulykkelighed. Nogle drikker.
Hvorfor er det så frækt at sige "kniv" til en kop? Hvad er det, vi ikke snakker om? Er det her bare indgroet modstand mod forandring, eller sker der noget mere? Truer min frihed dig, fordi den tager noget fra din magt?
Er det godt? Nogle stræk er lidt kedelige, andre er spændende. Det der med at sige "kniv", det giver et sus i maven, og der sker nogle andre ting samtidig, der også får det til at gibbe i mig. Men så går det hele lidt langsommere igen. Slutningen er lidt weird, sådan lidt, har jeg forstået det her rigtigt? Stemningen er utrolig tæt.
Skabt: 10. marts, 2016 - Sidst ændret: 10. marts, 2016 - Kommentarer (0)