De Hugo-nominerede kortromaner i 2015

Tags: Anmeldelse Arlan Andrews, Sr. Døden Fantasy Hugo-finalist Novelle Religion Science fiction Tom Kratman

Anmeldelse af de Hugo-nominerede kortromaner.

"Big Boys Don't Cry", af Tom Kratman.

Skitse: Vores og deres militær er dannet af mennesker og AI'er, der arbejder sammen.

Er det science fiction? Sikkert.

Temaer: Læste kun ganske lidt.

Er det godt? *

"Flow" (gratis), af Arlan Andrews, Sr..

Skitse: Rusk er tænkeren, mens hans tvillingbror, Rist, er fysisk og med til at sejle isbjergene ned ad floden til de varme lande.

Er det science fiction? Det kan det godt være.

Temaer: Rist vælger at sejle længere end han plejer. Verden bliver mere avanceret. Ordene ændrer sig. Guderne ændrer sig. Der er undere, hvor man end ser.

Er det godt? En tredjedel henne blev jeg træt af opremsningen og stoppede. *

"One Bright Star to Guide Them" (gratis), af John C. Wright.

Skitse: Han har været på pubben, kommer sent hjem, taber nøglerne og prøver at finde dem igen. I stedet finder han en talende kat og en invitation til en kamp.

Er det science fiction? Nix.

Temaer: Hvad ville der ske, hvis man som barn oplevede eventyr som i Narnia eller sammen med Harry Potter, men nu er det 30 år senere? Vil man påstå, at den slags kun er for børn? Benægte at det overhovedet skete i virkeligheden? - Islættet af kristendom er umiskendeligt.

Er det godt? Show don't tell har ikke været nok i aktion, her er for meget tell. Der er det sædvanlige vrøvl med at få noget vitalt at vide i sidste sekund, når nu det havde været smartere at snakke om dagen før. Men den grundlæggende historie interesserer mig meget. **

"The Plural of Helen of Troy" (gratis), af John C. Wright.

Skitse: Slutningen af historien fortæller at hovedpersonen er hjemme igen. En bestemt mand hjalp os frem mod at have byer på Månen.

Er det science fiction? Jeps.

Temaer: Metachronopolis. Hovedpersonen har sin 3.029. dag af personlig kontinuitet. Forskellige versioner af nutiden er synlige, og det er kun nogle af dem, der indeholder byer på Månen. Tidstårnene bør være lyse, men der er mørke pletter, hvor en periode af en tidslinje er usandsynlig. På detaljeplanet kan tidsrejser bruges til alt, til lige at fortryde og gøre noget andet, eller til at bakke forbi sin død og prøve igen. Vores hovedperson arbejder for dem, der behersker den slags, tidsherskerne. Og han ser hvordan mænd bliver besat af Helena fra Troja, tidsherskernes elskerinde.

Er det godt? Det er et godt trick, det her med at fortælle en historie om tidsrejser bagfra. Desværre bliver tricket ikke brugt godt, og der opstår nogle kedelige gentagelser. Ellers er jeg godt nok imponeret. Titlen er god. **

"Pale Realms of Shade" (gratis), af John C. Wright.

Skitse: Han var den slags detektiv, der bruger sølvkugler og kors. Nu er han død, og hans kone vil have ham til at fortælle forsikringsselskabet hvordan det skete, så hun kan få livsforsikringen udbetalt. Fair nok. Men hvorfor skal hun absolut påkalde ham om natten?

Er det science fiction? Nix.

Temaer: Okay, så det var ikke selvmord. Hvis det ikke var det, hvem er morderen så? Og hvordan tager partneren hans død? Afdøde bliver slæbt gennem en stribe ikke-kronologiske møder, skrifter, siger undskyld, og bliver til sidst desperat, fordi udvejen undslipper ham.

Er det godt? Med Wright skal det bare handle om kristendom hver gang? Ellers sådan set en nogenlunde fornuftig historie. **

Sammendrag: Der er 3 lidt fascinerende historier af Wright her, men de er ikke helt i mål. Umiddelbart ligger Helen vist øverst.

Alle 5 her er anbefalet af hundehvalpe. Øv.

Skabt: 12. juni, 2015 - Sidst ændret: 12. juni, 2015 - Kommentarer (1)