Er kvinder usynlige?

Tags: Conrep Karin Tidbeck

Opdatering: Siden mit eget indlæg, er der også kommet indlæg fra Gudrun østergaard og Flemming Rasch.

Til Fantasticon fornylig var der bl.a. et panel, der på forhånd blev beskrevet således:

The Women Men Don’t See
“… despite being an Arthur C. Clarke Award winner and multiple-time nominee, despite 20 years in this business and accolades by top reviewers and writers such as Ian McDonald, Pat Cadigan, David Brin, Patrick Ness, Justina Robson, Adam Roberts, Peter F. Hamilton and Jon Courtenay Grimwood, I have been struggling to sell work, and because of that I have been struggling to write. Now, that is no big news. A great many writers are struggling right now. We are legion. But. I am asking myself whether science fiction doesn’t deserve all the bad press it gets if it keeps putting its money where its values are.�
- Tricia Sullivan, excerpt from her Livejournal, June 28th 2013
The debate about the treatment of women in the science fiction community flared up earlier this year.
Tricia Sullivan discuss the topic with Swedish authors Karin Tidbeck and Nene Ormes who will add a Scandinavian perspective with Danish author Majbrit Høyrup.

Alle 4 kvinder har skrevet blog-indlæg, en af dem på forhånd (Tricia Sullivan), de 3 andre bagefter (Majbrit Høyrup, Karin Tidbeck og Nene Ormes).

Jeg overværede panelet, og havde ovenikøbet et enkelt spørgsmål. Her er noget af hvad min oplevelse, undervejs og bagefter, var.

Påstanden var naturligvis, at der stadig ikke er ligestilling mellem mænd og kvinder. Den blev, også naturligvis, gentaget nogen gange. Som kvinde får jeg altså at vide: Du er undertrykt. Det vidste jeg godt nok ikke. Ikke alene er jeg undertrykt, jeg er fundamentalt uvidende om min egen situation / dum. Måske er det forståeligt, hvis jeg mildest talt blev lidt fjendtlig. (Mændene fik tilsvarende at vide, at de undertrykker kvinder, og har jo nok haft ca. samme reaktion som mig: Dels at de er undertrykkere, dels at de ikke selv vidste det.)

Min egen kommentar gik på, at det er indviklet: Når jeg som forfatter vælger min hovedperson, skal jeg ikke bare tænke køn, jeg skal fx også tænke nationalitet/etnicitet. I første omgang havde ordstyrer så travlt med at svare, at jeg ikke hørte svaret. Blev jeg fejet af, fordi der var travlt, eller fordi jeg sagde noget forkert, eller hvad? Siden fortalte ordstyrer mig, at hun havde sagt noget, vi jo kunne være inderligt enige om: Lige som kvinder i fiktion skal være hele mennesker, så skal "Ahmed" også være det.

Okay, og så selve påstanden. Uanset hvor fjendtlig jeg nu føler mig, uanset hvor meget jeg (fejlagtigt?) synes jeg bliver fejet af, så lad os få nogle fakta på bordet. Så kan I overbevise mig. Så må jeg give mig. Under selve panelet blev der henvist til nogle anekdoter og nogle undersøgelser og nogle begreber. Jeg har siden spurgt mere ind til det og fået lidt mere at vide. Nedenstående er ikke en komplet liste, blot en der er repræsentativ.

Begreber: Bechdel-testen, det mandlige blik (the male gaze) og De fem herskerteknikker. Begge de to første begreber er tankevækkende. Det kan være rimeligt fra tid til anden at tjekke: Kunne denne tekst bestå Bechdel-testen? Bruger denne tekst det mandlige blik, selv når man ser ud af en kvindes øjne? Selvfølgelig er der så et følgespørgsmål: Er det rimeligt at stille disse spørgsmål til netop denne tekst? Måske er der en årsag til, at vi ikke oplever kvinder tale sammen eller se på verden. Det tredje begreb har sine rødder blandt filosoffer og psykologer, og har så været via en kvindeforsker. Jeg kan desværre ikke finde ud af, hvor meget forskning der har været inde over her, så jeg lader det stå som begreb, ikke undersøgelse. En af herskerteknikkerne er at afbryde folk. Personligt er min erfaring, at folk afbryder hinanden, ret uafhængigt af køn. Der er bare nogle mennesker, der er skruet sådan sammen. Så det sidste begreb kan jeg ikke rigtigt bruge til noget. Opsummering: et par begreber, der er tankevækkende.

Undersøgelser: En enkelt kvindelig redaktør har talt hvor mange kvindelige forfattere, hun kender til, og opregnet det i et blog-indlæg. Det står skidt til: Sådan omkring 32 % af forfatterne er kvinder. Indrømmet, det er noget bras. Men hvorfor står det sådan til? Hvor er det kæden hopper af hjulet? Vokser piger/kvinder op med, at de ikke bør blive (genre-)forfattere? Har redaktørerne tendens til ikke at vælge kvinder? Har køberne tendens til ikke at købe kvinder? Har anmelderne tendens til ikke at læse kvinder? Hvad er det der ser?

Anekdoterne har jeg ikke forholdt mig til. De må i sidste ende blive et spørgsmål om fortolkning.

Så. Hårde fakta, sådan noget som det ikke er til at komme uden om, det synes jeg stadig ikke rigtig jeg har set. Heller ikke i de følgende blog-indlæg. Men jeg venter stadig i spænding.

Som en ekstra krølle på halen, så oplevede panelisterne, at publikum var fjendtligt, også i højere grad end ved et andet panel, der havde ligget lige før, og hvor der også var mænd i panelet. Personligt oplevede jeg ikke, at noget var usædvanligt i mængden, ikke mere end jeg ellers har oplevet, når der bliver sagt noget, der ikke falder i god jord.

Og hvis jeg nu får stukket i næsen, at jeg har svigtet mine medsøstre: tja.

Var du der? Hvordan oplevede du det?

Skabt: 19. september, 2013 - Sidst ændret: 2. november, 2013 - Kommentarer (4)