« Snuppet i tolden og trykt | Hvis du finder den, kan du beholde den » |
Voks sammen
Tags: Anmeldelse Bog Kærlighed Ole Vadum Dahl
Anmeldelse af At vokse sammen, af Ole Vadum Dahl.
Skitse: Da jeg var lille, følte jeg kærlighed, når jeg var sammen med min mor. Hun var katalysator for en følelse indeni mig. Når hun gik, var det som om kilden til følelsen også forsvandt. Sådan tager vi fat på K for kærlighed, som det første af 7 bogstaver i ordet "kæreste", i et forsøg på at få et bedre kærlighedsliv.
Er det godt? Well. Jeg ville virkelig godt kunne lide den, og den har også sat tanker i gang. Men det blev overskygget af det jeg ikke kunne lide. Alting skal gå op i rækker af bogstaver, der danner ord: "kæreste" = "kærlighed, ærlighed, respekt, engagement, selvansvarlighed, tilgivelse og energibalance". "Stabil". "Mars". Og så pænt er verden altså ikke indrettet i virkeligheden. Det er sødt, og søgt. -- Ret hurtigt støder vi også på nogle "absolutte sandheder": det er noget møj, at vi som børn tilpassede os vores forældre, at jeg har fordomme om hvordan verden virker osv. Og jeg er helt enig, på nogle områder er det upraktisk. Men på andre måder giver det mening: jeg holdt op med at tisse på gulvtæppet, og jeg begyndte at forvente, at bussen ville dukke op nede ved stoppestedet. For mig er det for firkantet at sige farvel til disse mekanismer.
Skabt: 1. juli, 2011 - Sidst ændret: 1. juli, 2011 - Kommentarer (0)