« Definition af venskab | Mesteren bag de gode forfalskninger ser tilbage » |
Batterierne er ikke med
Tags: Anmeldelse Børn og unge Film Science fiction
Anmeldelse af *batteries not included (Miraklet på 8. gade).
Skitse: I et ældre New York-hus, der er på vej mod nedrivning, bor det ældre par, der driver caféen i stueetagen, en vicevært, en kunstner og en gravid. Lacey prøver med alle midler at få dem til at flytte, så nedrivningen kan blive overstået, og noget nyt og spændende bygget. Hans hjælpe-bølle, Carlos, løber rundt med penge den ene dag og et baseballbat den næste. Politiet vil ikke hjælpe. Fredningsmyndighederne vil ikke hjælpe. Hvad gør man så?
Er det science fiction? UFOerne peger jo ret meget i den retning, ja.
Temaer: På den ene side har vi hele historien med den truende nedrivning. På den anden side har vi de bedårende små UFOer, der en dag kommer på besøg, og som får en hjælpende hånd af husets beboere. UFOerne kan fixe ting. Men da en baby-UFO ikke vil vågne, viser viceværten, at han også kan fixe et og andet. I sidste ende går det godt for de gode. -- Musikken er lidt pjattet, og decideret distraherende, når der fx også bliver sunget en sang samtidig. -- Selv UFOer kender det gode princip, at nogle gange virker ting kun, hvis de får et spark. -- Så vidt jeg kan se bringer oplevelsen beboerne i huset sammen. Hvor de førhen kendte hinanden som "3B", hvis de overhovedet kendte hinanden, får de (og vi) efterhånden sat navne på.
Er det godt? Åh ja. Det er vist en børnefilm, så det hele er jo lidt simpelt bygget op. Men jo, UFOerne er altså meget bedårende.
Note: Dette indlæg er sponsoreret af Buzzador og Lovefilm.
Skabt: 25. august, 2010 - Sidst ændret: 25. august, 2010 - Kommentarer (0)