Højre eller venstre?

Tags: Mine tekster

Højre eller venstre?

Det var én ting, at Camilla stadig kæmpede med sine barndoms-lektioner, og altid havde svært ved at huske hvilken vej der var højre. Men i dag var der ekstra pres på. Valget kunne afgøre hvordan resten af hendes liv forløb.

Dagen var ellers begyndt helt normalt. Spise morgenmad, sortere vasketøj, checke email. Og det var der, det første unormale hik var. Email fra en "Stine Lundager", et navn hun aldrig havde hørt før. Og subject var "Det er vigtigt du læser dette email". Spam plejede godt nok ikke at være på dansk, men enhver regel har jo en undtagelse. Alligevel åbnede hun brevet, for nu lige at være sikker før hun slettede det.

Brevet rullede en helt fantastisk historie op. Ikke alene påstod denne Stine Lundager, at Camilla var adopteret (på dette sted i brevet hentede Camilla en ekstra kop kaffe at styrke sig på), og at Stine var hendes biologiske mor (der var et foto vedhæftet, men det overbeviste ikke Camilla); der var også en utrolig historie om, at Stine var blev sat i fængsel på en falsk anklage (Camilla lukkede næsten brevet da hun nåede det sted, men nysgerrigheden drev hende videre), og derfor havde mistet sit nyfødte barn. Sin lille pige, der ikke engang havde nået at få et navn, før dommeren besluttede, at barnet ville have bedre af at vokse op i en ikke-kriminel familie. Stines veninde, Maria, havde i flere år forsøgt at blive gravid, uden held, og hun og hendes mand trådte hjælpende til.

Og først nu, hvor Stine var ude af fængslet igen, havde hun opdaget, at det var Maria, der stod bag den falske anklage dengang.

Stine havde en lang beskrivelse af præcis hvem der havde sagt hvad, men Camilla havde svært ved at koncentrere sig om den, og endte med helt at slukke computeren. Hun havde dog noteret sig brevets sidste salut: et forslag om at mødes på Café Bonjour, samme eftermiddag. Der var flere beviser, og uanset om Camilla nu troede på historien eller ej, ville Stine utroligt gerne møde hende, bare en enkelt gang.

Egentlig skulle Camillas helt normale dag fortsætte der. Der var bøger at læse, tallerkener at vaske op, gulve at støvsuge. I stedet sad hun foran fjernsynet og zappede, og hørte ikke et ord af hvad nogen af kanalerne sagde.

Ved et tilfælde havde hun også en aftale med sin mor den eftermiddag. Eller, altså, den kvinde der hed Maria, og som måske var hendes adoptivmor. Og som måske havde puttet hendes biologiske mor i fængsel. En anden café, hvor de skulle snakke om vind og vejr, og faderens forestående fødselsdag. Der var jo nok en chance for, at det ikke blev det de talte om.

--

Om eftermiddagen havde Camilla stadig ikke besluttet sig. Hun trak i overtøjet og checkede sin håndtaske. Gik ned på fortovet. Og gik så i stå. Hvis hun gik til venstre, ville livet fortsætte som normalt. Hun ville holde sin aftale med sin mor, og ikke møde Stine, ikke i dag, og sandsynligvis heller ikke i fremtiden. Hvem som helst kunne jo brygge sådan en historie sammen!

Hvis hun gik til højre, hen på Café Bonjour, ville det være tegn på én ting: at hun mente Maria var i stand til de ting, hun blev beskyldt for. Uanset hvad der ellers skete, ville hun aldrig komme til at se sin mor på samme måde.

Hun skuttede sig i regnvejret og blæsten (hvornår var det begyndt at regne?), kiggede sig omkring (lutter nornale mennesker, der gik normale ærinder, og ikke havde fået mærkelige emails den morgen), og traf så sin beslutning.

Oprindelig en kommenteret besvarelse til saxo.coms forfatterskole-opgave Indre dilemma.

Skabt: 16. december, 2009 - Sidst ændret: 16. december, 2009 - Kommentarer (0)