« Lillebror | Tilflugt fra fremskridtet » |
Tjek din virkelighed
Tags: Anmeldelse Michael A. Burstein Novelle Religion Science fiction
Anmeldelse af "Reality check" af Michael A. Burstein, læst i I Remember the Future: The Award-Nominated Stories of Michael A. Burstein .
Skitse: David og Judith, der begge er jødiske videnskabsmænd, spiser deres kosher frokost sammen.
Er det science fiction? Som det nu falder, kommer David lidt senere til at arbejde med SSC, The Superconducting Supercollider. Det er egentlig meningen man skal bruge den til at søge efter Higgs bosonen, men det viser sig man har fundet noget helt andet: et alternativt univers. Mere SF bliver det vist ikke.
Temaer: David får problemer, da han opdager det her med det alternative univers. Han er vant til at tænke sig om, før han træffer sine valg. Han er vant til at leve moralsk, og vant til at tænke Gud ind i sit liv. Men hvad nu hvis alle hans valg er blevet truffet i den modsatte retning i et andet univers? Hvad siger det så om hans moral? Og kan det lade sig gøre, at Gud også er i de andre universer?
Er det godt? Tja, uden at jeg helt kan sætte fingeren på hvorfor, så levede jeg mig ikke helt ind i historien. Så jeg må nøjes med at give point for, at det er et godt tema.
Skabt: 11. november, 2009 - Sidst ændret: 11. november, 2009 - Kommentarer (0)