Benhårde forventninger

Kommentarer

Muligvis fortæller det os at den frie vilje sidder et andet sted end vi forestiller os.

Når vi ser noget så ryger der et signal ned til krybdyrhjernen samtidig med at der ryger et signal til 'lystavlen'. Hvis det vi ser er noget der kræver umiddelbar handling træder krybdyrhjernen i karakter og fx udsteder kommandoen grib når en skarp kniv ryger ud over bordkanten. Et kort øjeblik senere har signalet til lystavlen været et par gange frem og tilbage mellem lystavlen og pandelappen, hvor støj og andet fjernes eller tilføjes i tankebilledet, hvorefter vi er blevet bevidst om hvad vi er i gang med. Hvis vi er heldige åbner vi hånden inden den har lukket sig om knivbladet.
Eksemplet viser at det ikke er krybdyrhjernen der tager de egentlige beslutninger, men at det hænger sammen med bevidstheden, men selve beslutningen og at trykke på knappen kan sagtens foregå før end det færdige tankebillede er dannet på lystavlen.

Jeg har nogle referencer i http://kimmmichelsen.wordpress.com/2008/10/07/kunstig-intelligens-ai-eller-simuleret-intelligens/, bl.a. til hjerneforskeren Erich Harth beskrivelse af Lystavlen.

Mvh. Kim

Kim Michelsen
4. maj, 2009

http://kimmmichelsen.wordpress.com/


Interessant! Har du læst hele novellen (den er jo ikke så lang) eller kun min snak om den?

Lise A
6. maj, 2009


Nej, jeg har ikke læst novellen, men jeg kender tankegangen, der har været markedsført herhjemme af Tor Nørretranders. Idéen er at mennesket er en robot, egentlig bare er et dyr.

Problemet er, at hvis mennesket bare er et dyr, så kan man jo heller ikke stille krav til det om at opføre sig humant.

Et sådan synspunkt, at mennesket er et dyr eller en art robot, vil gøre det alt for let for staten i fremtiden at behandle sine borgere som sådan. Allerede nu stikker man sælrobotter i hænderne på demente i stedet for katte og hunde, det er lettere med batterier. Det aflaster alt sammen personalet. Man arbejder på madningsrobotter til handikappede og med tiden kan man sikkert proppe dem ind i et rum hvor robotter tager sig af det hele, uden de nogensinde kommer til at se et menneske igen. Og hvis mennesker kun er robotter er der ikke noget moralsk problem, du behøver ikke behandle dem humant.

Et af de primære argumenter for at vores vilje gør en forskel er, ifølge Darwin, at kun ting der øger overlevelseschancen videreføres som egenskab, så bevidstheden skal tages alvorligt, vi er væsentlig mere end dyr og både bedre og farligere og det stiller store krav til os.

Kim Mihelsen
8. maj, 2009

http://kimmmichelsen.wordpress.com/


Hm, interessant.

Jeg tænker måske snarere i den anden retning. At hvis vi har så meget tilfælles med robotter, er det er argument for at behandle robotterne ordentligt.

Men tak for dine spændende tanker!

Lise A
10. maj, 2009


Det kunne man sige, hvis robotter ikke var bevidstløse;-) Der er mere bevidsthed i en snegl end i en robot.

Vi har i dag industrirobotter og legetøjsrobotter og ingen af dem har en bevidsthed, det er i virkeligheden ikke andet end en elektrificeret kugleramme.

Umiddelbart kan man ikke lave en bevidst robot i dag eller den næste mange år da vi ikke har en teknologi der kan skabe bevidsthed.

Som man kan se på min blog er det faktisk matematisk, mm. bevisligt at det ikke kan lade sig gøre.

Hvis det havde kunnet lade sig gøre, så havde der også været lavet bevidste computere, men der er ikke engang teorier for hvordan man skal gøre det.

Så i stedet for at drømme om at behandle computere humant, skulle man hellere behandle de levende væsner, som mennesker og dyr, humant, her og nu.

Kim Michelsen
11. maj, 2009

http://kimmmichelsen.wordpress.com/


Tilbage til hjemmeside