« Den handelsrejsendes problem | Hvad er meningen med havet? » |
Kan man købe benzin i rummet?
Tags: Anmeldelse Claus Deleuran Science fiction Tegneserie
Anmeldelse af tegneserien Rejsen til Saturn, Claus Deleuran. (Også aktuel som film.)
Skitse: Danskerne har taget sig vældig sammen, og bygget en discount-raket, og nu skal vi til Saturn, skal vi nemlig. Nogle, der er inde og tjene som soldater, melder sig frivilligt, og så er vi afsted.
Er det science fiction? På den ene side er rejsen med raketten jo central, og skildrer en rejse og nogle deraf følgende konsekvenser, der endnu ikke er mulige. På den anden side render de rejsende bl.a. på en gut, der hedder Gud. Så ... Men der er nok af SF-temaer, der bliver berørt, til at jeg kan undskylde resten.
Temaer: Jo, vi render på alt muligt og umuligt derude mellem planeterne: ufo'er, aliens, og selvfølgelig Saturn. Og som sagt Gud. (Og har Gud noget benzin - man har penge med? Nej, men man kan da låne den helligånd.) Men danskerne er dybt tilbagelænede, og har mindst lige så meget fokus på jordnære ting som øl og tv. Og tager ikke alt det her rum-halløj alt for højtideligt. Man tager i det hele taget ikke ret meget alvorligt, og når der en sjælden gang bliver formuleret en plan, er den lidt spinkel, og lykkes ikke nødvendigvis. Og så er der de træk, hvor danskerne opfører sig meget danske. Hvor man ikke skal blande sig i noget, hvis man kan undgå det. Hvor det er okay at være besat, hvis besættelsesmagten er høflig. Og sidst men ikke mindst: den er bare sjov.
Er det godt? Bestemt. Og jeg glæder mig til at se filmen.
Skabt: 2. oktober, 2008 - Sidst ændret: 13. maj, 2009 - Kommentarer (0)