Hvorfor rejser de her så i tiden?
Kommentarer
Du har ret i at SF historier om tidsrejser meget ofte handler om at forbedre tidsforløbet, enten historisk eller mere personligt.
Mon ikke årsagen er den almindelige erkendelse af, at verden ikke just er perfekt - og måske også at man i sin egen fortid har truffet nogle uheldige valg?
Hvor mange mennesker har ikke af og til spekuleret på, om de selv kunne have haft et bedre liv, hvis de havde truffet andre valg i fortiden. Men man ved jo, at det er der ikke noget at gøre ved - der findes kun den ene virkelighed man kender. Tidsrejser er temmelig sikkert ikke mulige, ihvertfald ikke ud fra den viden vi har idag.
Derimod er der noget, der kan tænkes at være relevant i forhold til dette subjektive ønske om "alternativ virkelighed". Jeg tænker på den såkaldte Mange-verden fortolkning af kvantemekanikken, som idag er en teori der faktisk tages alvorligt af mange fysikere. Det fører for vidt at komme nærmere ind på det her, men hvis teorien er rigtig, så betyder det, at hvis et menneske på et tidspunkt reflekterer over sit eget liv, og i den forbindelse tænker: "bare jeg ikke havde gjort sådan og sådan dengang..." eller lignende - så er der faktisk en rimelig stor sandsynlighed for, at der findes en anden verden, hvor det er tilfældet! Nærmere bestemt: en anden verden der ligner vores så meget, at man selv (subjektivt) ville bedømme en person i denne verden til at være identisk med en selv - men netop så forskellig, så ens livsforløb er anderledes.
Det ændrer naturligvis ikke på, at den verden man befinder sig i er som den er, men det har alligevel stor betydning etisk og menneskeligt, vil jeg mene. Dog kan man jo ligesom ikke indrette sin etik og moral efter det, sålænge det kun er en teori, der ikke er bevist.
Derimod kunne man jo godt skrive noget SF om det - hvis man har talent for det!
---
P.S. der er problemer med de danske tegn på din side, ihvertfald på min computer (har du modtaget min mail om det?)
Mogens Michaelsen
18. september, 2008
http://mogmich2.blogspot.com/
Nå ja, nu er vi på vej ud i "hvorfor vælger forfatterne netop dette 'hvorfor'".
Det er nok rigtigt, at det er meget menneskeligt at ønske, at man selv eller andre havde truffet nogle andre valg - nu hvor man i bagklogskabens skærende klare lys kan se, hvad der burde være sket. Ligesom det er menneskeligt at ønske, at selv hvis man traf det forkerte valg, så er der trods alt et alternativt univers, hvor man traf det rigtige.
Og jeg er også helt enig i, at hvis alle ens valg bliver truffet i en anden retning i en anden gren - hvilken mening har ens valg så? Og hvordan kan man så tale om moral? Lidt ligesom med determinisme: hvis jeg træffer de valg jeg gør, fordi det altid har været forudbestemt at jeg ville træffe dem sådan - hvordan kan jeg så drages til ansvar for mine valg?
Men det bliver jo nok næste kapitel at kigge på den slags - i første omgang er jeg bare nysgerrig efter at se første stadie: hvilket "hvorfor" vælger forfatterne?
Og jo, jeg ved godt der er noget med danske bogstaver. Det er på todo-listen at kigge på det.
Ens valg har stadigvæk betydning, fordi valget har konsekvenser for den verden man selv lever i, og dermed for en selv. Det gælder alle de mulige fremtider man har, efter at man har foretaget valget.
Det hører med i billedet, at ifølge denne teori (Mange-verden) så er verden ikke deterministisk, samtidig med at universet som helhed ("Multiverset") er 100 pct. determineret!
Det lyder logisk selvmodsigende for de fleste, men er det faktisk ikke, når man ser nærmere på teorien (selv om den er svær at forstå).
Man opererer iøvrigt med noget man kalder "vægtning" i denne teori. Det er ikke identisk med sandsynligheder, selvom det hænger sammen med dette. Filosofisk kan det så vidt jeg kan se eksemplificeres med følgende:
1) Forestil dig, at et menneske på et eller andet tidspunkt gør sig skyldig i en alvorlig forbrydelse, men at der er et kraftigt element af tilfældighed involveret - forstået på den måde, at vedkommende ikke kan siges at være et specielt ondt menneske.
2) Forestil dig et andet menneske, der gør sig skyldig i den samme forbrydelse som (1) men mest fordi vedkommende er regulært ond eller psykopat.
Så er det langt mere sandsynligt, at der for (1) findes mange andre verdener hvor han eller hun IKKE begår forbrydelsen, mens dette er mindre sandsynligt for psykopaten.
Det betyder, at det på den måde netop har afgørende betydning hvordan man er som menneske, mens tilfældige omstændigheder har mindre betydning.
Udægger man teorien sådan, så har det enkelte menneskes moral ikke mindre betydning - snarere tværtimod.
Mogens Michaelsen
18. september, 2008
http://mogmich2.blogspot.com/
Okay, jeg misforstod.
Men det gælder i hvert fald, at moralen ikke er den samme længere - den bliver påvirket af, at man VED, at der er parallelle verdener, eller determinisme.
Jeg mener dog også jeg har læst versioner af, at valg FØLES meningsløse, hvis man ved ens valg ikke er endegyldigt, fordi det modsatte valg bliver truffet i nabo-grenen.
jeg ELSKER tidsrejser.
Carl-Eddy Skovgaard, redaktøren på den seneste "Under overfladen 2" sagde i DR, at der af en eller anden grund er rigtig mange tidsrejsehistorier pt. Men kom pga. tidnød ikke ind på hvorfor.
For mig er det meget enkelt: Ud over transformation på det personlige plan (fra noget defineret uønsket til noget ønsket), er tiden det eneste uudforskede (uudforskelige?) område tilbage i den menneskelige bevidsthed - de eneste hvide pletter på det menneskelige "landkort"; eneste jomfruelige jord. Alt kan ske i tiden...
Tilføjelser til listen over, hvorfor tidsrejse:
- fordi man kan
- fordi man er tvunget til det
- fordi det er ens job
og La Jetee handler om at få et menneske til at ændre nutiden, men det lader sig ikke gøre, fordi det menneske han ser dø, da han er barn, er ham selv.
http://www.imdb.com/title/tt0498567/ - summer time machine blues - de rejser i tid, fordi de selv dukker frem af fremtiden... Rigtig sjov
planet of the apes - uheld
evil dead II - uheld (suget ind i et sort hul/vortex)
New outer limits (1995) - diverse tidshistorier
kenneth krabat
19. september, 2008
http://krabat.menneske.dk
http://en.wikipedia.org/wiki/Timetravel
regner med tre former for tidsrejse i science fiction - hvilket altså ikke handler om motivet eller destination, men om muligheden... Men hérpå kan man så appplikere alle motiver:
1. The time line is consistent and can never be changed.
2. The time line is flexible and is subject to change.
3. The time line is consistent, but only insofar as its consistency can be verified.
hvoraf de to første har flere undergruppperinger.
http://en.wikipedia.org/wiki/Time_travel_in_fiction
siger ligefrem, at
"Science fiction is, in essence, a time travel genre. Events either open in the altered past, the transformed present, or the possible future, transporting the reader or viewer to another age, place, dimension or world."
Så, uden at nedgøre spørgsmålet, kunne man besvare det med, at Tidsrejsen blot er en fantasi-motor, og derfor ikke skal regnes som reelt motiv eller destination, men i flertallet af alle tidsrejsehistorier blot som fortælleredskab for en helt anden historie. Lig "rejsen over havet", "skibbruddet", "mødet" osv.
kenneth krabat
19. september, 2008
http://krabat.menneske.dk
Tak for dine kommentarer, Kenneth!
Jeg har endnu et indlæg på bedding, hvor min inddeling er kategorier bliver lidt bedre. (Desværre har jeg ikke helt lært at bruge min egen kategorisering endnu - men det kommer vel også.) Jeg kan se, at vi er lidt på vej samme sted hen. For mig at se, gør det dog ikke altid en forskel, om tidsrejser er ens job eller ej, så jeg har det ikke som en primær kategori.
Begge typer motiv spiller en rolle. Okay, så forfatterens motiv var at fortælle en historie, hvor en ung kvinde kan blive forelsket i sin jævnaldrende søn. Det fortæller mig selvfølgelig noget om, hvordan jeg skal analysere historien. Men mindst lige så vigtigt, hvis samme søn er en fjumregøj, der ikke alene får startet tidsmaskinen ved et uheld, men nærmest slet ikke fatter at han er rejst i tid, så skal der lidt mere til, for at han virker troværdig på mig - og for at jeg gider at se en hel film med ham. (Back to the future.)
Det er interessant det der med, at SF = tidsrejser. Den skal jeg tygge lidt mere på.
Jeg blev af Lise gjort opmærksom på denne tråd, og om jeg havde lyst til at kommentere med. Jeg kender ellers ikke hjemmesiden (jeg beklager), men vil da godt lige skrive et par ord.
Det er rigtigt at jeg har bemærket at der if. Antologien ’I overfladen’, kom relativt mange tidsrejse historier ind. Det undrede mig sådan set, og undrer mig stadig. Tidsrejsehistorier er meget svære at få til at fungere, på grund af de indbyggede paradokser der er. I hvert fald for os mennesker lige nu, hvor det ikke er almindeligt kendt hvordan man rejser i tiden :-).
Det var også tydeligt på novellerne at nogle var snublet gevaldigt i det, sådan at det virkede som om der ikke rigtigt var en historie tilbage, ej heller en pointe sad man tilbage med, der var dog flere ok historier, hvoraf jeg valgte ’Sket er sket’ af Mandfred Christiansen til antologien. Nærmest en kriminovelle hvor tidsrejse spiller en vigtig rolle. Af andre temaer var om at gå tilbage og forsøge at ændre fortiden. Mindre originalt, hvor mange gange har vi ikke hørt historier om at undgå at Jesus blev korsfæstet, Hitler født, en tidlig død for Stalin osv. Rejser til fremtiden var også populært. Det er på mange måder nemmere, og også oftere set. Hvis man ’opfinder’ at man kun kan rejse tilbage i tiden hvis man har et ’homing device’ af en slags, kan det jo ske i morgen, og så vil der ikke være nogen tegn på det i dag :-) I begge disse typer plot er det selve historien der skal være bærende og ikke tidsrejsen.
Jeg ved ikke hvorfor det kommer op i tiden en gang imellem, men det ser ud til at der med nogle års mellemrum kommer ’grupper’ af tidsrejsehistorier. Tette gælder også i det store udland. Mit gæt er at de fører hinanden med sig på en eller anden måde. Nogen forfattere læser et par stykker og skriver selv en, så bliver den læst osv. og måske kommer der så en generel trend. I år har min oplevelse i hvert fald (så vidt jeg ved) inspireret Knud Larn til i år at have ’tidsmaskine’ med i kravene til sin novellekonkurrence. Om et par år gætter jeg på at de igen bliver sjældne.
(halvskjult reklame for SFCs åbne medlemsmøde):
Hvad der yderligere inspirerer forfatterne ved jeg ikke, men jeg håber at blive klogere i morgen, hvor der er forfatterpanel med deltagelse af flere forfattere til ’I overfladen’ herunder Manfred Christiansen. (Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4-6, 2500 Valby onsdag den 24/9 kl 19 – gratis adgang).
Carl-Eddy Skovgaard
23. september, 2008
www.sciencefiction.dk
Tak for indsparket, Carl-Eddy! Der-kan-man-bare-se.
Og med lidt held ses vi også i aften.
Kenneth sagde: "La Jetee handler om at få et menneske til at ændre nutiden, men det lader sig ikke gøre, fordi det menneske han ser dø, da han er barn, er ham selv."
Og så blev jeg jo nysgerrig, og måtte støve den op.
Så vidt jeg kan se lykkes det faktisk at ændre nutiden. Missionen er at få mad, medicin og en energikilde - og det lykkes at få dette fra fremtiden. Mandens egen mission er så at finde den kvinde, han elsker - men det mislykkes, fordi dem, der satte missionen i gang, ikke har brug for løse ender.
Under alle omstændigheder en spændende film!
hmmm... hvis det lykkes at få mad osv til fremtiden (som jeg ikke husker lykkes...), så er det et oprigtigt paradoks, al den stund det så må være sket allerede i fremtiden VED at han bliver sendt tilbage, da han jo dør og som barn har set sig selv dø. Men det er dét, jeg ikke husker sker - at hans tilbagesending til fortiden I FREMTIDEN afstedkommer mad og vand, EFTER hans tilbagesending (for hvordan kan de vide, at hans tilbagesending kunne hjælpe, hvis ikke denne viden er angivet af fortiden...). MEN det er en fascinerende film.
En anden film, du skal checke ud, er INCUBUS. Den eneste film, jeg kender, der er indspillet på esperanto - og hovedpersonen er... Captain Kirk fra StarTrek, William Shatner. Ren Vintage og fabelagtigt fotograferet af en fotograf, som indtil dato kun havde taget stillbilleder - modefotos. Fascinerende!
kenneth krabat
21. oktober, 2008
krabat.menneske.dk