« Tankevækkende spil, igen | Battlestar Galactica - tror du pÃ¥ dem? » |
Den uvirkelige jord
Tags: Anmeldelse Bog Science fiction Svend Ã…ge Madsen
Anmeldelse af Mellem himmel og jord, Svend Ã…ge Madsen, 1990.
Skitse: 20 noveller.
Er det science fiction? Novellerne har for mig at se et gennemgående tema, der kan udforskes på mange forskellige måder - og nogle gange via SF. Mnemosynes børn er et af de tydeligere eksempler, hvor mennesker på jorden kan modtage "TV", der afbilder fortiden.
Temaer: Jeg blev ved med at snuble over et bestemt tema ved gennemlæsningen af bogen. (Jeg skal ikke kunne afvise, af der findes andre temaer også.) Temaet er noget med virkelighed. Mnemosynes børn synes fx fortiden er mere virkelig end nutiden. Men der er også mange andre variationer. Et kostume, der bliver til det virkelige udseende. En mand, der gradvist overtager en anden mands plads - og dermed i virkeligheden bliver ham. Se livet, som om det var TV eller et teaterstykke. Grænsen mellem virkelighed og fantasi bliver ved med at blive forplumret.
Er det godt? I nogle tilfælde blev jeg rigtigt fanget ind, ja. Læsningens glæder starter med replikken "Hun gik til sin mor og fortalte, at hun hver morgen vågnede med en frygtelig kvalme, som måtte skyldes at hun havde læst noget hun ikke kunne tåle". Jeg kom til at grine, og det var ikke den eneste gang. Og Vores sommerliv kredser om et mord. Muligvis kan jeg godt lide den her historie, fordi den minder om en klassisk krimi, en form som jeg kender, mens mange af de andre noveller har en form, jeg ikke er vant til. I hvert fald fulgte jeg spændt med, mens de forskellige faser i en mord-historie blev gennemløbet. Som sagt er det ikke SF hele vejen igennem. Men hvis man læser SF, fordi det er et sted, hvor alle grænser kan blive afprøvet, også de mentale, så er der noget at hente her.
Skabt: 15. september, 2008 - Sidst ændret: 15. september, 2008 - Kommentarer (0)