Filosofi

Tags: Filosofi Påklistrede grene Ærlighed

Aristoteles [1] lavede en model for dyder, hvor den enkelte dyd falder mellem to ekstremer. Ærlighed er således en dyd, fordi man her er lige tilpas. Hvis man fx praler, er man for meget, "for ærlig". Og hvis man lider af falsk beskedenhed (ironi), er man ikke nok, �ikke ærlig nok�.

Man kunne også beskrive ærlighed som kunsten at tale sandhed. Og så får vi for alvor problemer - der er nemlig mange bud på hvad sandhed er.

Aristoteles foreslog, at man taler sandhed, når ens udsagn korresponderer med fakta. Fx: jeg har en bog i hånden, og siger "denne bog er trykt på gult papir". Så undersøger jeg bogen - jo, siderne er sørme gule. Det jeg siger og den virkelige verden passer sammen - altså taler jeg sandt.

René Descartes [2] syntes at det var en alt for simpel model, der ikke rigtig kunne bruges til noget, og som man i hvert fald ikke kunne få nogle interessante diskussioner ud af!

De fleste filosoffer synes dog, at modellen holder. Måske ikke godt nok til, at vi kan bruge den til at definere sandhed. Men den virker intuitivt rigtig, og hvis vi definerer sandhed på en anden måde, ja, så skal det være en måde, der ikke kommer i konflikt med Aristoteles' forslag.

Harold H. Joachim [3] er en af dem ser på et andet forslag. Lad os sige, at vi på nogle punkter kender sandheden. Vi har nogle udsagn, vi har bestemt os til er sande. Det kunne fx være: "hvis en bog er på mindst 50 sider, så er den god" og "bogen 'Et kursus i mirakler' er på 600 sider". Se, nu skal jeg tage stilling til om det er sandt at 'Et kursus i mirakler' er en god bog. Men eftersom det passer sammen med det jeg allerede ved er sandt - ja, så må det også være sandt, at 'Et kursus i mirakler' er god.

Gottlob Frege [4] siger, at et udsagn er sandt hvis det er identisk med fakta. Modstanderne af den version siger, at han vrøvler, og at der ikke er nogen der tror på hans version. Og det er da også lidt svært at forestille sig. Det jeg tænker eller siger om bogen med de gule sider skulle være identisk med "sidernes gulhed". En bog og en tanke om en bog er det samme? Hm...

Frege har også sagt, at man ikke kan sige noget interessant om sandhedens natur. Hvis man fx siger "Det er sandt at '*Et kursus i mirakler* er god' ", så kunne man lige så godt bare sige "*Et kursus i mirakler* er god" - sætningen klapper sammen, og så er der ikke nogen generel struktur ("Det er sandt at '...' ") man kan studere og sige noget om.

Det var så nogle, der prøvede at sige noget om, hvordan vi kan (eller ikke kan) definere sandheden. Men vi er ikke helt færdige.

Modellerne ovenfor antager, at alle udsagn enten er sande eller ej. Der er ikke noget, der er lidt sandt, eller måske sandt, eller noget andet i den retning. Men det er faktisk ret nemt at finde den slags sætninger. Hvad fx med sætningen "jeg lyver lige nu"? Hvis man skal afgøre om den er sand eller ej havner man nogle mærkelige steder - prøv selv! Så måske er der et gab mellem de sande sætninger og de u¬sande - et hul, hvor der er nogle mærkelige sætninger, der hverken er fugl eller fisk.

Karl R. Popper [5] har prøvet at håndtere dette gab ved at sige, at en sætning kan være mere eller mindre sand - så vi har sætninger, der er 100% sande, 0% sande, og så måske "42%". I videnskab har vi jo fx Isaac Newton, der havde opstillet en sand model for hvordan verden opførte sig - indtil Albert Einstein opstillede en model der var endnu mere sand. Og vi kan ikke udelukke, at man en dag vil finde en model, der er endnu bedre end Einsteins.

[1] Den Nikomacheiske Etik, II. Bog, 7
[2] The philosophical writings of Descartes, Letter to Mersenne, 16 October 1639
[3] The nature of truth, Truth as coherence
[4] Logical investigations, Thoughts
[5] Conjectures and refutations, 10. Truth, rationality, and the growth of scientific knowledge, 3. Truth and content

Skabt: 17. oktober, 2008 - Sidst ændret: 17. oktober, 2008 - Kommentarer (0)