Litteratur og science fiction

Tags: Adam Roberts Carter Scholz Gudrun Østergaard Ian MacLeod Margaret Atwood Niels Dalgaard Novelle Richard Ipsen Science fiction Stig W. Jørgensen

Dette års Dancon er lige omkring hjørnet, og et af punkterne er dette panel:
Litterær science fiction, Stig W. Jørgensen, Niels Dalgaard, Gudrun Østergaard + ordstyrer
Til tider bliver sf slået i hovedet med, at genren ikke er litterær nok. Men hvad vil det sige at være litterær? Og er det en kvalitet sf bør tilstræbe? Der tages udgangspunkt i bl.a. The Secret History of Science Fiction.
Jeg er så heldig at have insider-viden om hvilke noveller præcis, der tages udgangspunkt i, og har selv kigget nærmere på dem.

"Homelanding", af Margaret Atwood, læst i The Secret History of Science Fiction.
En alien på Jorden beskriver de lokale. De har arme og ben, men de har også vidunderlige solnedgange og en stor optagethed af farven rød. Og så har de noget, der hedder "død". Den fortællende alien hæfter sig ved nogle overraskende ting, og der er en stærk fornemmelse af en fremmed tankegang.

"The Nine Billion Names of God", af Carter Scholz, læst i The Secret History of Science Fiction.
En forfatter indsender Clarkes novelle som sin egen. Eftersom alle ordene betyder noget andet (fx kan "maskine" betyde "umoderne filosofisk system"), er det okay. Sjovt nok er redaktøren ikke enig. Formen er en stribe breve mellem forfatter og redaktør. Det her med, at ordene jo bare er ord, og kan betyde hvad som helst, når der ikke er en ordbog med, er centralt.

"Starship Day" (gratis), af Ian R MacLeod.
For første gang skal der komme nyt fra vores fjerne rumskib, og Jorden fester. Fortælleren er terapeut (tilsyneladende er der ikke nogen af patienterne, der nogensinde bliver raske) og har en elskerinde (og når hun bliver træt af ham, finder han en ny). Dagen er farvet af den ventede nyhed, af at der ventes.

"The Ice Submarine" (gratis), af Adam Roberts.
En ubåd borer sig vej gennem isen. Besætningen er muslimsk, og togtet har varet så længe, at der er gnidninger. Ubåden har også sine problemer. I modsætning til de 3 ovenstående noveller, får jeg ikke en klar fornemmelse af, hvad hovedtemaet er.

"Den hvide bjørn", af Richard Ipsen, læst i Lige under overfladen.
Li og Bjørnen jager "sommerfugle" (unge piger) i de Gule Bjerge, gør de. Hjemmefra følger chefen deres fremskridt via sensorer, og ved derfor med det samme, da noget går galt. Shanghai kan være porcelænsfin, og Bjørnen kan være noget firkantet; begge kan være en hurtig død. Jeg synes hovedtemaet er frihed.

"Havnomader", af Gudrun Østergaard, læst i Ingenmandsland.
Verden er vand, og hjemmet er en håndfuld flåder. Den gamle verden og dens plastflasker svinder, og den nye verden er de unges svømmefødder. Det er godt nyt at se andre på havet. Det er et klart glimt af, hvordan sådan en verden kan opleves.

Skabt: 13. maj, 2013 - Sidst ændret: 26. maj, 2013 - Kommentarer (0)