Anmeldte samtaler
Kommentarer
Der er vist ikke nogen der ikke får tørt på i den anmeldelse, og tit og ofte er det "overtrædelse" af"punkt 8", der peges på. Mit eget bomfaldera får så også lige en "Deus Ex Machina"-over nakken fordi den ikke opfylder "Bechdel-testen". Men c'mon, for det første skal man jo acceptere præmissen (Kurt Voneguts Gyldne Regler)og for det andet bliver der jo også givet udtryk for at "anmeldelsen" lige så meget er en personlig øvelse i at se strukturer og narrative opbygninger (er det en pleonasme?). Ursula K. LeGuin udtrykker i essayet "Talking About Writing" en hvis mangel på respekt for "skrive-regler", idet hun henviser til verdenslitteraturen, hvor der bliver set stort på det. And so should we.
Henning Andersen
30. november, 2012
Tak for input! Ja, det kan jo altid diskuteres, om man absolut skal holde sig til regler, og fiktion er noget flapsy-hapsy mht. den slags, fordi der kan findes modeksempler. Le Guin er bestemt en stor anke, jeg tror ikke hun nogensinde overholder reglerne!
Nå ja, jeg er jo ikke den ondeste anmelder ... jeg er lige blevet over- (eller under-)gået af Flemming Rasch ...
Mht Bechdel-testen kan jeg trøste med at Tarantinos film heller aldrig består dem - og jeg ser dem da alligevel med fornøjelse.
Majbrit Høyrup
18. marts, 2013
gravko.com/blog
"Everyone's a critic" - og sådan bør det også være, ellers lærer ingen noget men kan bare sidde og være selvfed. Samtidig har jeg læst - et sted - at man ikke skal diskutere med en kritiker, navnlig ikke hvis kritikken omhandler ens egne "værker". Nu er jeg heldigvis ikke så ømskindet på lige det punkt - eftersom jeg ved jeg er genial :-) - men det kan godt irritere mig, hvis/når en kritiker opstiller en række kriterier, hvis opfyldelse(r) indikerer at hér har vi at gøre med "kvalitet". Navnlig når det hele så alligevel afgøres af om bemeldte kritiker egentlig bryder sig om pågældende historie/novelle/roman. Så har jeg det lidt sådan at nogle "sandhedsvidner", i form af "succes-kriterier" (hvadenten "planket" fra Vonnegut eller selvformulerede (ifht egen "virksomhed")), er lidt påtagede og ikke specielt universelle. Men ja, men nej: - hverken Høyrup eller Rasch (Flemming eller Majbrit) er på nogen måde "onde", og eftersom ingen andre gider (?) må "vi" jo selv foretage kritikken. Hvilket er OK. Mine påstande - i den forbindelse - er blot 1) at en "samkøring" af Vonneguts kriterier med Flemmings (Kincaids?) kriterier dømmer hele flokken af LOU-forfattere "ude", stemt hjem, "farveller, Polle!" & 2) at der ikke findes nogen regler! Jo, der findes regler for alt det tekniske. Men en opstilling af "succes-kriterier" bliver alligevel filtreret/tolket gennem den enkelte anmelders/kritikers øjne (bevidsthed, tilbøjeligheder, lyster, smagsorientering). Medmindre! Medmindre man forholder sig til en yderst stringent (og derfor sikkert kedelig) vurdering/analyse af tekstmassen, uden at indskyde personlige præferencer eller Bechdel-tester ;-)
Og det kunne jeg også have skrevet på "Flasch", men nu blev det hér!
Henning Andersen
18. marts, 2013
Lidt pudsigt at Flemmings indlæg gav debat herovre. Men al debat er altid velkommen, uanset hvorfor den nu kommer :-)