« Manden der bryggede bro over disen | De Hugo nominerede kortromaner » |
Manden, der endte al historie: en dokumentar
Tags: Anmeldelse Hugo-finalist Ken Liu Nebula-nomineret Novelle Science fiction
Anmeldelse af "The Man Who Ended History: A Documentary" (gratis), af Ken Liu.
Skitse: En videnskabelig film begynder. Fotoner, der var her for 20 år siden, er nu 20 lysår væk, og beskriver vores fortid. Men man behøver ikke rejse så langt væk for at studere historie. Akemi Kirino og Evan Wei studerer en KZ-lignende lejr i Kina i 1940, og bliver ikke spor populære.
Er det science fiction? Sf-delen er klart fremtidens fortids-vr-simulering. Det står mig dog ikke helt klart, at den dims er strengt nødvendig.
Temaer: Dokumentaren fortsætter som den slags nu gør. Vejen frem til at opleve fortiden har mange snirkler. Hvem ejer fortiden? Hvordan blev lige den lejr valgt? Er det okay at "forbruge" fortiden?
Lejren er grusom. Lederne kalder det medicinske eksperimenter, og påpeger at de lærer en masse. Det er slægtninge til ofrene, der får en chance for at blive nye øjenvidner (som nogle fortsat ikke mener beviser noget). Og kortromanen slår endnu et slag med halen til sidst.
Er det godt? Ingen tvivl om, at det er stærke sager det her. Det påvirker mig at opdage, at lejren faktisk eksisterede. Læs kortromanen for pokker! Men jeg synes sf-rammen ikke bare er unødvendig, men i vejen. Så det bliver ikke en top-placering som sf-kortroman.
Skabt: 18. juli, 2012 - Sidst ændret: 18. juli, 2012 - Kommentarer (0)