« Nedtalt | Is-uglen » |
Uden lyd og med megen hastighed
Tags: Anmeldelse Catherynne M. Valente Gardner Dozois-favorit Hugo-finalist Nebula-nomineret Novelle Science fiction
Anmeldelse af "Silently and Very Fast" (gratis), af Catherynne M. Valente.
Skitse: Dronning Inanna er god til at være levende, til at være et menneske. Hendes søster er god til den anden side af at være et levende menneske, den del der inkluderer smerte, og i en brydekamp mellem de to dør hun. Inannas far er ikke et menneske, og har ikke en krop; han giver Inanna mulighed for at undgå underverdenen, hvis en anden kan findes, der kan tage hendes plads. Inannas mand er god til at arbejde, og ender med at deles med Inanna om den tid, der skal tilbringes i underverdenen. Og alt det her er et forsøg på at beskrive hændelser, der virkelig er sket for fortælleren.
Er det science fiction? Trods en begyndelse, der ser ud til at handle om guder: ja. Der er en forklaring på valget af tone.
Temaer: Det viser sig at fortælleren, Elefsis, er en kunstig intelligens. Fordi Elefsis er opstået på en noget speciel måde, er en del af livet med jævne mellemrum at vågne op og have mistet noget af sig selv. Elefsis har også diverse andre problemer: Hvordan taler man om sig selv, fra før man blev bevidst? (Det er her guder, Snehvide, Tornerose og lignende bliver viklet ind i fortællingen.) Og hvorfor er der nogen, der ikke kan fatte, at liv er liv, og ikke kan kategoriseres?
Er det godt? Jeg har sympati for Elefsis' problemer, men pga. billedsproget tror jeg ikke, jeg 100% har forstået dem. Så det kan ikke blive en top-karakter herfra.
Skabt: 13. juli, 2012 - Sidst ændret: 13. juli, 2012 - Kommentarer (0)