« Niels Klim prisen uddelt | Niels Klim-prisen, uddelingen » |
Blandt andre
Tags: Anmeldelse Bog Fantasy Hugo-finalist Jo Walton Science fiction
Anmeldelse af Among Others. af Jo Walton.
Skitse: 1/5-1975. I 2 miles omkreds er alle træerne døde, og i centrum står en fabrik og stinker. De 2 10-årige piger kalder den Mordor. Feerne har sendt dem på en mission, så fabrikken kan blive lukket.
Temaer: I form af en dagbog fortæller Mori om sit liv, bl.a. med feer. Før løb hun rundt med sin tvillingesøster i Wales, nu (1979) går hun med stok i England.
Feerne kan magi, men da de ikke selv kan løfte og bære fysiske ting, hjalp pigerne til. Magien er også skjult: hvis du via magi ønsker dig noget, vil det ske, men det vil se ud som om det skete af helt almindelige årsager. Kniven i skuffen skar dig fordi den ikke kan lide dig, eller fordi du ikke så dig for. Hvis man ikke passer på, er det ret dramatiske "almindelige" årsager, der lige skal passes til, for at kunne nå den sidste bus i dag ...
Mori er en læsehest. Det er en lettelse at opdage, at hendes ellers fremmede far også læser sf. Det er stort at opdage skolebiblioteket, og byens bibliotek, og boghandlerne.
Da pigerne var babyer, skred far. Nu er Mori også rendt hjemmefra. Mor svigtede dem alle. Men far ved ikke bedre end at sende Mori på kostskole, hvor det er en kamp at passe ind.
Hvad er der med de der feer? Var mor virkelig en heks? Er Moris sf-interesse bare noget sjovt, eller bliver den nyttig en dag? Det er de her spørgsmål, der er med til at trække læseren ind i bogen. I sidste ende er det dog også "bare" en bog om en pige, der prøver at tilpasse sig en ny situation, og bliver ældre.
Er det godt? Jeg drønede gennem bogen, og nød den. Den er lidt mærkelig, passer ikke rigtigt ind i de kategorier, jeg plejer at bruge, men den er stadig god.
Skabt: 20. juni, 2012 - Sidst ændret: 20. juni, 2012 - Kommentarer (0)