« Rollinger og heste | Dem uden ejendom » |
Lyset fra Alfa Centauri
Tags: Anmeldelse Bog Science fiction Sven Christer Swahn
Anmeldelse af Ljuset från Alfa Centauri, af Sven Christer Swahn.
Skitse: Lovén skal ikke mere arbejde ved politiet, og på sin sidste arbejdsdag får han en lille sludder med en journalist. -- Gråvall (der en gang underviste, og bliver kaldt "magisteren") og Johan (der på sit værksted reparerer cykler og barnevogne) snakker sammen. Gråvall checker, om de nu også har fået deres desintegratorer (forklædt som cykelpumper) med. Gråvall har også andre spørgsmål, der virker ret originale, og det er med det samme en mistanke, at han er sindssyg. -- Bogen er skrevet i 1977, og har bl.a. en bro over Øresund. Der er dog stadig en færge, hvor Gråvall spiller på klaveret og en anden serverer mad.
Er det science fiction? Udover at romanen foregår i fremtiden, kommer det hele an på, om Gråvall bare er sindssyg.
Temaer: Måske har Gråvall nogle piller, der kan stoppe tidens forløb for hans omgivelser. Måske er han sindssyg, og hans venner beskytter ham, så længe han er harmløs. Desværre er han nu kommet ind på Lovéns radar. Romanen bliver i høj grad drevet af læserens behov for at få opklaret Gråvalls mentale tilstand. Desuden hører vi løbende flere detaljer om, hvad det egentlig er, han forestiller sig.
Det viser sig, at resten af romanen bliver fortalt af Lovén til journalisten.
Selv hvis man er gal, og ens drømme er sindssyge, er det så stadig godt at have en drøm?
De fleste af karaktererne kendes på deres funktion, ikke deres navn. Udover magisteren har vi bl.a. kaptajnen, pastoren, licentiaten og rektoren.
Et enkelt eksempel på sproget: Gennemsnitsalderen lå omkring de firs, de yngre burde have set endnu yngre ud i sammenligning, af forskellen, men tværtimod smittede alderen og lagde sig som en hinde over alle ansigterne. (S. 104)
Er det godt? Well. Jeg kløjs altid i billedsprog i SF, fordi jeg skal huske ikke at tage det bogstaveligt. Og det er vist derfor, jeg syntes den var svær at komme igennem, trods at den er ret kort. Og så lurer mistanken hele vejen igennem: at det slet ikke er SF alligevel. Så nogen stor nydelse var det ikke, nej.
Skabt: 8. oktober, 2010 - Sidst ændret: 8. oktober, 2010 - Kommentarer (2)