« Hvad rager interventioner mig? (IV 5) | Definition af venskab » |
Sol, Krakow og sindssyge
Tags: Glen Stihmøe Mine tekster Novelle Science fiction
Det er jo slet ikke til at få armene ned! Nu har jeg også lige fået at vide, at jeg er med i Lige under overfladen 4. Novellen hedder "Lav sol over Krakow - en historie om sindssyge og kål" og er skrevet sammen med Glen Stihmøe. Uddrag:
Kålen var for ham ikke bare en spise, men også en stor investering, og ikke mindst kronen på hans videnskabelige værk. Det var for nylig lykkedes ham at splejse de gener sammen, der ville give kål med kommunikationsmuligheder. En multinational koncern havde bestilt arbejdet, fordi en business-konsulent havde fortalt dem at to af fremtidens hotteste trend vil være kommunikation og grøn tænkning, og de havde etableret datterselskabet Krautwerk GmbH med det formål at producere og markedsføre kålen. Det første forslag til markedsføringskampagnen var ankommet i går: iKål fyldte meget på plancherne, og glade mennesker holdt kålhoveder til øret, og førte tydeligvis den bedste telefonsamtale, de nogensinde havde deltaget i. Samtidig blev der gjort kloge ordspil på det grønne i, at kålhovedet var grønt, samtidig med at det kunne nedbrydes 100 % når det økologiske batteri efter en uge løb tør. Men nu var kålen borte.
Skabt: 2. august, 2010 - Sidst ændret: 2. august, 2010 - Kommentarer (0)